tirsdag den 25. september 2012

Buenos Aires

Busturen fra Iguazu til Buenos Aires foregik med rigeligt med toej paa, da vi sad bagerst i bussen hvor aircondition anlaegget var placeret(Et gratis tip, undgaa at sidde baggerst i bussen i Argentina). Efter ankomst var vi klar til en varm kaffe paa et naerliggende starbucks. Her skulle vi ligeledes moedes med Martin, en couchsurfer der havde sagt ja til at have os boende en uge.

Der skete saa meget i Buenos Aires at det maa blive historier i senere faar, vil dog gerne naevne lidt i flaeng. Fik asad med de lokale, have tango undervisning(Melonga) som foregik paa spansk, saa byomraaderne Palermo, La Boca. Saa kirkegaarden, hvor Evita Peron er begravet, hvilket virkelig er besoeget vaerd. En foto-udstilling, private og offentlige universiteter. Tog til byen Tigre, som er placeret nord for Buenos Aires i et delta omraade. Var saa heldige at faa fribilletter til Teatro Colon, hvor vi hoerte et orkester spille. Vi var med til kostumefest udklaedt som danske fodboldfans, nemt da jeg havde RFC og den danske national troeje med. Inden nogen spoerger saa var det for koldt til toga :) Vi var ogsaa ude at spise hvor der var folkemusik, hvor det aabenbart er kotume at klappe med, selvom man spiser :). Og til sidst var vi med Martin ude og se en polokamp.

Ugens hoejdepunkt var nok tangoaftenen. Vi fik anbefaldet stedet ´La Catedral´ af en backpacker, Chris, vi havde moedt paa 'Llha Grande'. Stedet var fantastisk, ligesom navnet antyder er det en katadral, som dog anvendes til andre formaal, fyldt med spaendende malerier paa de hoeje stenvaegge. Tango typen var melango, som er opbygget paa den maade at der foerst er undervisning for begyndere og oevet af tre hold af ca. en times varighed, hvorefter gulvet er frit. Dvs. perfekt til os, men maaske ikke dem der gerne vil undgaa nybegyndere med stive ben der gaar ind i dem :) Vi hyggede os rigtig meget og noed at se paa dem der levede sig ind i det. Hvor samba er stort i brasilien er der ingen tvivl om at det er tango der er stort i argentina.

// Troels

lørdag den 22. september 2012

Iguazu falls

Iguazu vandfaldene var en kaempe oplevelse, og er et must-see, naar man rejser igennem sydamerika. Med en faldmeter paa op til 82 meter regnes det for blandt verdens kraftigeste. Vandfaldene graenser op til Paraguay, Argentina og Brasilien, hvortil vi valgte en dag paa Brasilien og en dag paa Argentina siden.

Hvor Brasilien siden giver det store overblik af vandfaldet, er der mulighed for at komme helt close-up paa Argentina siden. Hertil var der mulighed mod overpris at faa et "bad" eller blive "doebt" som de kaldte det, hvilket selvfoelgelig skulle proeves. Kort sagt sad vi 25 personer i en stoerre gummibaad, som herefter sejlede under et af de mange vandfald. Det var svaert at forberede sig paa den styrke vandet kommer med, men hold nu op det var sjovt. Bagefter kom jeg smilende og gennembloedt ud til Marianne.

En sjov/svaer at glemme sidehistorie er fra vores overnatning i Porto Iguazu (byen taettest paa vandfaldene fra Argentina siden). Vi er indlogeret paa et hostel ´Lola Residents´ejet af en 32-aarig brasiliensk kvinde, Lola, som har otte boern, da som huhn selv siger "I love men and babies". Historien omhandler nu Marianne, som foer vi laegger os i seng ville dreje natlampen, hvortil hun faar et kaempe elektrisk stoed, gennem hele kroppen som Marianne beskriver det, og sidder i lettere shock med et galoperende hjerte paa sengen bagefter. Dette maa indtil videre vaere turens foerste "naerdoedsoplevelse".

// Troels

torsdag den 20. september 2012

Brasilien - en omgang sammenkogt..

En brasiliener er ikke saadan lige til at kende paa udseendet; grundet den enorme maengde import af isaer afrikanske men ogsaa indiske slaver tilbage i kolinitiden, og selvfoelgelig ogsaa isaer portugisiske kolonister som har slaaet sig ned, er der ikke et typisk brasiliensk udssende. Men kigger man i stedet paa foedderne vil man finde et tydeligt kendetagn paa, at det er en brasiliener; havaianas! (En gummi klipklap/sandal som alle gaar i). Men vaer paa vagt, da det ogsaa kunne vaere en turist, der har faeet oejnene op for dette billige og behagelige fodtoej. Men hvis en person du lige har moedt spoerger, hvilket fodboldhold du holder med eller hvilken sambaklub du stoetter til karneval, saa er der ingen tvivl - saa er det en brasiliener. Fodbold og samba er en ufattelig stor del af Brasilien og mentaliteten.
Politisk er Brasilien rigtig interessant med kolonitiden og den store indflydelse, det har haft paa Brasilien som land i dag - men det skal jeg (Marianne) nok spare jer for. Vil i stedet proeve at forklare et nyt begreb, som vi er blevet bekendt med; jeito - et meget essentiel begreb for at forstaa den brasilienske mentalitet. Jeito foregaar baade i dagligdagen og paa hoejere politiske niveau. En jeito er et begreb for at omgaas reglerne. Fx hvis du bliver stoppet af en betjent for at koere bil beruset, saa kan du spoerge betjenten om en jeito - altsaa en maade at undgaa boede/anholdelse paa. Og saa finder I muligvis frem til en loesning.
Lovgivningen i Brasilien anses for det ideelle at goere. Fx er det ideelt at foelge fartgraenserne, men du anses naermest for at vaere en idiot, hvis du rent faktisk goer det. Paa hoejere politisk niveau ses denne mentalitet fx ved, at Brasilien er et af de lande med den bedste lovgivning ift. fattigdom og menneskerettigheder, men saadan forholder det sig slet ikke i praksis. 
Dette er noget, der i den grad kan faa os danskere til at ryste med vores blege hoveder og loefte oejnebrynene. Men dette er maaske ogsaa noget af det, der er med til at goere mentaliteten i Brasilien saa afslappet og paa mange maader goer det til et skoent land at rejse rundt i.


Lige et par billeder som egentlig ikke har saa meget med teksten her at goere:


Det meget overvaeldende Igazu vandfald, som er en del af baade Brasilien, Argentina og Paraguay.


Bustur med champagne. Hmm, bussen koerte i et hul lige som billedet blev taget..

tirsdag den 18. september 2012

São Paulo

Tidligt mandag morgen ankom vi til Sao Paulo. Kan huske vi fik morgenmad i bussen, bestaaende af kiks og kager - det er jo helt skoert. Efter at have gaaet forgaeves til det foerste hostel fandt vi et hostel i byomraadet 'Paulister'.

Sao Paulo er med et indbyggetal paa godt 12 mio. en rigtig storby. Med det sagt er der ogsaa mere storbysstress over byen end Rio, saadan som jeg oplevede det. Byen er fyldt med hoejhuse, hvilket virker ret volsomt i starten. Maa indroemme jeg bedre kunne lide den blande byopbygning i Rio med mere "luft" i byrummet.

I Sao Paulo fik vi koebt bogen 'Brazil on the Rise' af Larry Rother, omhandlende brasiliens historie set fra et samfunds og politiks aspekt. Heri naevnes forholdet imellem Rio og Sao Paulo som foelgende:



"The cariocas, as natives of Rio De Janeiro are called, make fun og paulistas, residents of Sao Paulo  who are seen as too serious and excessively concerned about their jobs. In Brazil, work may be a necessity and can sometimes bring satisfaction, but learning to enjoy one's time on earth is an art, and those who have mastered that art are held in high esteem." 

Ovenstaaende beskriver selvfoelgelig ikke alle, men overordnet kunne jeg relatere til det. Byen er ligeledes kendt for at have den stoerste koncentration af Japanere udenfor Japan og Italienere udenfor Italien.

Gaderne i Paulister omraadet gav mig, med deres lange stejle veje, sjovt nok associationer til San Francisco, uden at jeg faktisk selv har vaeret der.

Den foerste dag brugte vi paa at gaa Paulister omraadet rundt, staa i koe 2,5 time for at komme paa MASP-museum, hvor vi saa en udstilling af Caravaggio, hvilket jeg nu ved er den by Michelangelo voksende op i og efterfoelgende har anvendt som kunsternavn. Udstillinger var dog ikke saerlig stor og derfor brugte vi kun 30 minutter derinde. Paa vej hjem om aftenen, erfarede vi ligeledes som i Rio, at Michael Jackson ikke er glemt, da vi saa en fantastisk Michael Jackkson imitation paa de fem meter brede fortorv der er paa Paulisters hovedgade.


Et billigt grin i Sao Paulo var da vi tog en tur i biffen og saa 'Diktatoren' haha, "My name is Maximum, Maximum capacity of 250 people". Der bliver sagt saa ufatteligt mange dumme ting i den film.


Lige en sidste bemaerkning om Sao Paulo er, at deres metro-system er helt fantastisk. Logisk opbygget, nemt at finde rundt, hurtigt med betaling og saa fungere det bare! :)


// Troels

lørdag den 15. september 2012

Paraty - lugt og forurenet vand?

Efter vores oeophold tog vi tilbage til fastlandet og fortsatte med en kort bustur til en mindre og stilfaerdig kystby 'Paraty'. Vi havde paa det tidspunkt moedt at slovenst par som ligeledes skulle finde et hostel i byen. En sjov episode opstod, da vi ved busstationen blev moedt af to uafhaengige hostelansatte fra forskellige hostels, som proevede at faa os med til deres givne hostel. Den foerste, som var tilknyttet et hostel i centrum, fortalte at vi ikke skulle vaelge de andre hostels ved stranden, da det skulle vaere umuligt at bade og der skulle vaere en lugt fra stranden. Imens vi diskuterere dette, blev vi moedt af en anden, som var tilknyttet et hostel ved stranden. Han fortalte at vi skulle vaelge hans hostel, da dem i centrum havde problemer med daarlig lugt grundet forurenet vand. :)

Vi endte med 'Paraty Beach Hostel' som navnet antyder er ved stranden. Den ansatte der fik os overtalt hed 'Gus' og var ogsaa ejer af stedet. Han fik os med argumentet "When you are in Brazi, you have to stay by the beach".

Resten af dagen blev brugt paa at se byen, hvor centrum er bilfri og meget idyllisk. Gaderne er belagt med store brosten, husene er farverige og mentaliteten i byen goer det umuligt at stresse. Vi var i  byen tre dage og vi har lidt fortrudt vi ikke blev der langere. Det er en by som vi klart vil anbefale.
Hoejdepunktet paa de tre dage var en heldags baadtur vi tog sammen med et hollandsk par, Ronald og Madelaine, fra vores hostel i Paraty, som vi ogsaa havde moedt paa Llha Grande. Her overvejde vi lidt om de havde fuldt efter os :) Paa baadturen gjorde vi stop paa tre strande og en oe, med mulighed for at bade/snorkle.

En lille sjov historie som vi stadig fortaeller og griner af, er fra 2. aften paa Paraty beach Hostel, her sidder vi sammen med det slovenske par, det hollandske par, os og saa ejeren Gus. Vi havde grillet og har faaet de foerste 4-5 Caipirinha (fantastisk Brasiliensk drink, som nok skal blive kendt i Koenbenhavn naar vi kommer tilbage), hvor jeg er ved at fortaelle om at vi senere paa turen skal til Petagonien (et omraade i sydargentina), hvortil Gus udbryder "Petagonia, it's so beautiful, that you want to make babies there, you should make babies there" til stor fornoejelse for selskabet. Efter tre dage i Paraty sagde vi farvel og hoppede paa en 6 timers natbus til Sao Paulo.

// Troels

PS: Det skal lige naevnes at det ikke lugtede ved stranden. :)

onsdag den 12. september 2012

Ciao Rio, !Hola Ilha Grande

Efter otte dage i Rio var vi begge klar til at komme videre. Morgenen startede paa Wave-Hostel, hvor vi havde sovet fra loerdag-mandag, med hvidt broed (traditionel hostel morgenmad). Herefter tog vi en 6 timers sydpaa med bus langs kysten for at ankomme til en mindre kystby 'Angra del Mar', hvor vi skulle tage en stoerre baad til oeen Llha Grande. Oeen var oprindelig ikke med i overvejelserne hjemmefra, men vi hoerte saa meget godt om den, at vi beslutte at tage derhen. En skoen fordel ved ikke at planlaegge for meget paa forhaand. Da vi havde rigeligt med tid, ventede vi i Angra og tog den billige og lansomme faerge 'Bacca'(den de lokale anvender), der afgik to gange om dagen, i modsaetning til catamaraner og speedbaade der staar klar til turister der ligeledes skal til Llha Grande.

Llha Grande (oversat 'Stor Oe') er en bilfri oe og kendt for sine mange vandrestier. Selvom det var lavsaeson, endte vi med at dele vaerelse med et par ansatte paa et lonely planet anbefalet low-budget hostel. Det gjorde vi grundet resterende vaerelser var optaget og da klokken paa det tidspunkt var ca. 20:00, og derfor havde vi ikke lyst til at bruge mere tid paa at finde et andet hostel. Rummet havde, ud over at vaere mindre end samtligere andre vaerelser, et elendigt indeklima og blev starten paa Mariannes (og senere lidt mig) hosten og smaasyge. Dagen efter var vi uheldig med vejret, da vi vaagnede op til tordenvejr og reng. Senere paa dagen klarede det dog op og vi fik mulighed for at snorkle lidt i det klare vand (forestil jer en oe, hvor der er strand naesten hele vejen rundt og klart vand overalt). Ud over at der altid var friske fisk pa restauranterne, sa var oeens hoejdepunkt vores hikingtur om loerdagen. Hertil pakkede vi lidt mad og rigeligt med vand til turen. Det var en 7-8 km vandretur, hvor vi undervejs oplevede fantastisk udsigt, naar vi enten var paa toppen af en bakke eller der var huller i den ellers taet bevoksede skov der omgiver oeen. Derudover saa vi flere aber (ved karaterisere dem som silkeaber) der tydeligvis var vant til turister og derfor gerne stillede op til billeder. Efter vi havde krydset tre strande endte vi paa en af de mere kendte strande 'Lopes Mendes'. Paa hostellet havde vi hoert fra en anden backpacker at den strand skulle vaere blandt top 10 i verden, om det er sant skal jeg ikke kunne sige, men stranden var fantastisk. Perfekt til at bade/surfe og sandet var saa fint, at lyden fra sandet naar man gik paa stranden stadig staart klart i hukommelsen.

// Troels

tirsdag den 11. september 2012

Forunderlige Rio

Utrolige tiltalende og smukke Rio er nu overstaaet for denne gang.

Selv om det er vinter hernede (de gaar over til foaar d. 21 sep.) saa er der 35 grader og vindstille uden nogen skyer paa himlen.

Vil gerne fortaelle lidt om vores dage i Rio.

Vi boede som tidligere naevnt hos en brasiliansk pige Nathalice, som, ligesom vores generelle opfattelse af de lokale, var utrolig imoedekommen og hjaelpsom. Vi har hertil ogsaa vaennet os til, at det langt fra er normalt at kunne tale engelsk, og sjovt nok bliver lokale ved med at tale portugisisk til os, selvom vi proever at indikere, at vi ikke kan sproget. Natalice bor i en meget lille lejlighed, tja 25m^2, ja mindre end lejligheden paa Sauers Kollegiet i Aalborg, men her boede vi tre stk. i fem dage. Herefter boede vi paa 'Wave Hostel' tre dage, foer vi tog en bus langs kysten sydpaa til Angra Dos Reis, hvorfra vi tog faergen til den blfire oe 'Ilha Grande', hvor vi tilbragte tre dage og tog saa bussen videre her til Paraty. 

Af oplevelser har der vaeret mange i Rio, nedenstaeende billeder taler for sig selv.

Crossfit paa Copacabana stranden i Rio

Udsigt over Rio fra Sugar Loaf

Vores brasilienske vaert og os paa vej til samba

 Det bedste ud af mange billeder oppe fra Cristo statuen.

Paa tur i Santa Marta favelaen, som er en af de mange slumomraader der ogsaa er at finde i Rio.

Flere livstegn foelger ;)

Troels

mandag den 10. september 2012

Lapa

En festdag, ligesom alle andre fredage i Rio De Janeiro.  Fredag er officel Lapa-dag som jeg lige har navngivet det, da det er i byomraadet 'Lapa' at festen foregaar. Vi tog til omraadet med vores brasilienske veninde Natalice, som havde fortalt rigtigt godt om det. Efter den fantastiske oplevelse med fodboldkampen dagen foer samt Natalices historier, var forventningerne hoeje. Lapa oplevede vi som en endags distortionfest, som vi kender fra staden, dog med samba tema. :)
Det er en kaempe gadefest, hvor brasilianerne med lyst til samba og folkelig musik moedes, samt turister kan faa en fornemmelse af hvor sociale brasilianerne er og hvor stort samba er i Brasilien. Det var helt fantastisk og er et must-see hvis man kommer til Rio.

Paa vej derhen i samme omraade saa vi en katadral som er oplyst om aftenen. Designet paa katadralen var meget futuristisk og med lyset gav det assosioner til filmen stargate.

// Troels

lørdag den 8. september 2012

Flumenense - Santos (3-1)


Yes, det var noget vi (jeg) havde set frem til. Fodboldkamp i brasilien! Hjemmefra havde jeg fundet billetter til Flumenense - Santos hos 'cheapticket.com' til hhv. 105 og 135 euro. Meget glad for vi ikke koebte dem, da prisen reelt er hhv. 10 og 15 euro for de samme pladser. Der er nogen, som tjener penge!

Tilbage i Rio; foerst skulle vi finde stedet at koebe billetterne. Dette viste sig at vaere lidt besvaerligt, da de ikke ligefrem skilter med det. Vi havde foerst gaaet lige forbi de mikroskopiske billetluger, som kun netop tillader at der kan gaa en haand igennem med penge/billetter. Disse er aabenbart saa smaa af sikkerhedsmaessige hensyn, da der op til det helt store topkampe er rift om billetterne.

Grundet varmen spiller de relativt sent og kampen var sat til kl. 21:00 og fandt sted godt en times transport fra byen. Vi tog metro op til centrum, hvor vi skulle videre med tog til stadion. Her blev vi dog i tvivl om, hvilket tog der var det rettet grundet mangel paa skiltring, men det var dog forholdsvis nemt at finde lokale i fodboldtroejer, hvilket er et godt tegn :) Ved stadion tog en lokal fan, som ikke kunne et ord paa engelsk, sig tid til at vise os den rigtige indgang samt hvilket tog, vi skulle tage tilbage. Okay, saa var vi ankommet det rigtge sted ude foran stadion en time foer kampstart, Her havde de lokale fans gang i en fest. Gaden var fuldt med fans der sang, spiste og drak sammen - super underholdende. Den stemning blev taget med ind paa stadion og varede til vores fornoejelse hele kampen. Smaa boern som aeldre sang med hele kampen igennem, hvor jeg er vant til, der er 10% 'hardcore' fans i Danmark, der synger hele kampen igennem, saa er det kotume, at alle synger under hele kampen hernede. Vi blev ogsaa selv saa medrevet, at vi ogsaa sang med, selvom vi ik vidste, hvad vi sang.

Fans hernede er ogsaa super kritiske ift. dommere og spillere (modstandere samt egne spillere). Hertil bliver der skraalet en del bandeord, hvor 'puto' er meget populaert :) 
Kampen i sig selv var meget underholdende, dels pga. de spiller paa et hoejere teknisk niveau end vi kender fra superligaen (burde nok ikke sammenligne med superligaen), men ogsaa fordi de tager saa vildt mange chancer, hvilket igen skaber store chancer i begge ender. 

Som titlen indikerer saa vandt hjemmeholdet Flumenense 3-1. Det skal dog hertil siges, at der er fire hold i Rio, men da Santos er et Sau Paulo hold holder jeg mig til betegnelsen hjemmeholdet. Lige en anden ting jeg grinte lidt over efterfoelgende var, at fansne konstant imellem sangene raabte 'Nense' igen og igen, dette hoerte jeg som 'Messi' og blev meget forvirret over, hvorfor de raabte 'Messi', Taenkte at maaske kunne det vaere naar der blev vist spil paa et hoej niveau, men eftersom de blev ved, gav det ikke mening. Fandt efterfoelgende ud af, at de havde forkortet navnet Flumenense til Nense, da det er nemmere at gentage og meget gaegns i Brasilien at forkorte ord :)

Forresten, saa fortsatte festen paa vej hjem i tog og metro, hvor der blev sunget og hamret paa togvognene :)

Her er lidt billede fra kampen.


"Stadionplatte" udenfor stadion Olympico

Flumenense - Santos

// Troels

onsdag den 5. september 2012

Rio, baby!

Lige et kort indlaeg for at fortaelle, at vi er kommet godt frem til Rio.
Vi havde et mellemstop i Madrid, hvor vi efter god roedvin, tapas og sangria i centrum overnattede i lufthavnen paa bedste backpackermanér.
Her i Rio bor vi hos en meget soed brasiliensk pige ved navn Nathalice. Det var dejligt, at det ikke var os, der skulle op paa arbejde idag, da hun tog afsted ved 5-tiden :) I stedet har vi hygget os med en loebetur langs Copacabana stranden, hvor omgivelserne maa siges at give staerk konkurrence til de vante lobeomgivelser i Frederiksberghaven.

Vi ses paa grillen!

søndag den 2. september 2012

Halløjsa

Vi er klar til afrejse i morgen mandag d. 3 Sep. kl 15:45. Efter at have afleveret nøglerne til lejligheden i torsdags har vi været hjemløse og brugt den sidste tid til at sige på gensyn til en masse dejlige mennesker. Vi var blandt andet omkring lille søde Dines i Odense, som er den nyeste Rahbæk i familien på Mariannes side. 

  

Vi glæder os til afrejse i morgen.

Mere følger :)